Alene hjemme

Knægten blev sendt ud til farmor og Kim, i går. Hold op, hvor er det dejligt at være alene hjemme.

Tiden bliver dog brugt på arbejde for mit vedkommende. Og bare det at man ikke skal tænke på tiden, hvor er det dejligt.

Men den største forskel er ansvaret. Man har ikke ansvaret, du skal ikke lytte. Bevist, ubevist, du skal bare være. Ahh dejligt.

Vi brugte ikke lang tid på madlavning i går. Der var jo rester, og så ellers ind foran skærmen og hygge med en film UDEN afbrydelser. 

Men når alt det gode er sagt, så føles der tomt. Der mangler et eller andet. 

Der mangler liv. 

Gudskelov livet kommer hjem i morgen.